Der har ikke været meget at smile af i denne sæson, hvis man er Liverpool spiller eller tilhænger for den sags skyld. En placering som nummer 8, er i hvert fald meget langt fra de medaljer som en klub med de traditioner burde kunne spille med om. Der er selvsagt heller ikke noget håb, om at klubben igen skal ud og spille Champions League i den kommende sæson. Der er nemlig hele 24 point op til fjerdepladsen, der giver adgang til kvalifikationen.

Heller ikke i Chelsea er der grund til de helt store smil, i hvert fald ikke endnu. Holdet er placeret som nummer 6, og de kan ikke længere nå de pladser der giver adgang til Champions League. De kan dog stadig redde sæsonen i stor stil. De slog nemlig Barcelona ud af Champions League og kan altså for første gang i historien vinde trofæet, men det kræver dog en sejr over Bayern i finalen. Hvis de ikke får den sejr, vil det være en helt katastrofal sæson og ikke CL næste år.

I går aftes mødtes netop de to hold så. Der var ikke rigtig nogen af dem, der havde det helt store at spille for. Hvis Chelsea havde vundet, kunne de meget teoretisk have fået 4. pladsen, men det havde krævet af Newcastle, Tottenham og Arsenal alle skulle tabe i sidste runde, hvilket ikke virker specielt sandsynligt.

Liverpool havde mest at spille for, ikke mindst fordi de for kort tid siden tabte FA cup finalen til netop Chelsea med 2-1, og jeg skal da lige love for, at Liverpool fik hævn over de blå fra Chelsea. De spillede dem nemlig ganske enkelt ud af banen og endte med at vinde 4-1 og så brændte de endda et straffespark og kunne sagtens havde vundet med to eller tre mål mere.

Det er efterhånden en hel del år siden jeg sidste selv spillede fodbold. Jeg er en ivrig tilskuer af sporten, altså i fjernsynet ikke på stadion, da dansk fodbold ikke siger mig så voldsom meget. Men jeg elsker at se de spanske eller engelske topkampe, hvor der spilles hurtig og seværdig bold.

Nu skal formen dog pudses af, og jeg skal trække i tøjet endnu en gang. Jeg har nemlig lovet af træde til og hjælpe nogle venner på det lokale serie 4 hold. En af mine gode venner Rasmus brækkede nemlig benet i sidste uge, og er derfor selvsagt ude resten af sæsonen, og de mangler derfor en der kan træde ind.

Jeg har ikke fået til fodbold i mere end 5 år, så at kalde mig rusten ville være en slem underdrivelse, men ikke desto mindre, så er jeg overbevist om, at jeg stadig kan stå en god højre back, selvom det nok bliver med tryk på stå en back.

Der er dog noget økonomi i det. Jeg slipper for at købe støvler, da både mig og Rasmus befinder os i str 44 kategorien, så der er ingen udgift. Strømper og kamptøj til kampene står klubben naturligvis for, men jeg mangler nu noget træningstøj. Jeg har lige bestilt mig et par Peak Performance shorts, men at dømme ud fra deres udseende (tjek dem her), så er de nok ikke specielt fantastiske til at spille fodbold i.

Når jeg en sjælden gang imellem forvilder mig i Fitnessworld er det som regel i et par joggingbukser, og når jeg løber en tur er det i Newline løbetøj. Og der er ikke noget af det, der egner sig specielt godt til at spille bold i. Så jeg slipper nok ikke for at tage en tur i den nærmeste sportsforretning og købe et par grimme Nike eller Adidas fodboldshorts.

Men alt i alt glæder jeg mig nu alligevel….

Der bliver nok aldrig en sang til en slutrunde, der kommer til at slå den legendariske “re’sepp’ten”, (Vi er røde, vi er hvide) fra dengang hvor Sepp Piontek var træner. Der har været flere forsøg, blandt andre Rollo & King, Big Fat Snake og flere andre.

I år kommer slagsangen fra popdrengene i Nik & Jay, og lad mig sige med det samme, ligesom det meste af resten af landet, så er jeg bestemt ikke begejstret for det de har leveret. Det er en fin sang, når man tager bagmændene i betragtning. I hvert fald minder den meget om de andre ting de har lavet.

For for helvede drenge, der er på ingen måde gange i den. Der er intet tempo i sangen, og omkvædet er godt nok til at synge med på, men det virker som om, det er uden sjæl og jeg har svært ved at se voldsomt mange mennesker stå på lægterne og synge sangen.

Kort sagt, så synes jeg at det er en røvkedelig sang. Det kan godt være at Nik & Jay er danmarks bedst sælgende popgruppe i øjeblikket, men den handler mere om dem, end den handler om landsholdet, og man kan godt høre, at det ikke er fodboldtilhængere der har skrevet den sang. I et interview siger “Jay” endda, at han aldrig har set specielt meget fodbold, inden de skrev denne sang.

Ja, efter min mening er det en ommer, og jeg tror bestemt, at der vil komme mange bud på alternative EM sange igen i år.

Du kan høre Vi Vandt I dag her

For tre dage siden lignede det, at finalen i Champions League meget vel kunne blive en rent spansk en af slagsen med Real Madrid som det ene hold og Barcelona som det andet. I stedet for er det nu blevet til, at ingen af de to hold er med længere, og at finalen i stedet kommer til at være mellem engelske Chelsea og de tyske vice mestre fra Bayern Munchen, nok ikke de man havde forventet for nogle uger siden.

Hverken Real Madrid og Barcelona spillede ikke op til deres bedste og derfor røg de også ud til modstandere, der vidste lige præcis hvordan de skulle spille mod de spanske storhold. Jeg vil dog vove at påstå, at det kunne være gået meget anderledes, hvis programmet havde været bedre planlagt i den spanske liga.

De første kampe endte med at Chelsea vandt 1-0 og Bayern Munchen vandt 2-1 begge to overkommelige føringer, der nok skulle kunne hentes på hjemmebane, men så kom den El Clasico, kampen mellem de to spanske giganter og den kom til at trække tænder ud på begge mandskaber.

Hvis Real Madrid ligesom Bayern kunne have sparet 8 spillere i kampen, havde de haft en meget stærkere og friskere trup, og så tror jeg ikke Bayern kunne have stået i mod, slet ikke i slutningen, og det samme gør sig gældende for Barcelona. Så et eller andet sted vil jeg faktisk mene, at det er de spanske planlæggere der er skyld i at ingen de to spanske hold nu er i finalen.

For omkring en måneds tid siden, så Real Madrid stensikkert nummer et i den danske primera division med 10 point ned til Barcelona, og det hele så ud til at være fuldstændig afgjort og at der ikke ville blive skyggen af spænding i hvem der vandt. Jeg skal dog love for at der er sket ting og siger over de sidste 5-6 spillerunder.

Barcelona har vundet alle deres kampe, og samtidig har Real Madrid spillet 3 uafgjort, dermed er der lige pludselig kun 4 point imellem dem, og alt er komplet åbent igen. Og man skal huske på, at de to skal møde hinanden om et par uger.

Barcelona plejer i den grad at have krammet på Real Madrid og hvis de også har det denne gang, så er der altså pludselig kun et sølle point mellem de to hold, og spændingen er enorm. Der er 6 runder tilbage, og da indbyrdes opgør tæller mest i Spanien, så vil det sige, at hvis Real Madrid taber til Barcelona, så SKAL de vinde ALLE deres resterede kampe hvis de vil blive mestre. Forudsat at Barcelona gør det samme, men det ser det unægtelig ud til i øjeblikket.

Jeg glæder mig til at se om Real Madrid får gummiben og begynder at frygte og tabe mere end de ønsker at vinde, for når den slags først begynder at ske, så er vejen mod enden allerede godt på vej.

Jeg håber på Madrid fordi Barcelona har vundet et par år i træk, og jeg så gerne de snart kom lidt ned på jorden igen.

Lige nu spiller FC Barcelona og AC Milan Champions League kvart-finale hvor der står en semi-finaleplads på vej, der sandsynligvis kommer til at være mod Chelsea, og efter 50 minutter ligner det bestemt at det bliver FC Barcelona der trækker der længste strå.

Det skyldes dog ikke mindst, to scoringer af Messi, som begge er sat ind på straffespark, hvilket nok vil give anledning til en del diskussioner ikke mindst i den italienske presse, der nok ikke er tilfredse med at Barcelona to gange (indtil videre) har fået et straffespark. De kunne begge dømmes, men jeg tror nu heller ikke der havde været de helt store protester hvis de ikke var blevet dømt.

De sidste par år har Barcelona haft det knapt så flatterende kælenavn Uefalona, fordi de ikke har fået specielt mange kendelser i mod sig, og efter denne kamp vil det kælenavn blive brugt igen. Men hvorfor er det at de store hold ofte får lidt dommerhjælp, man skulle jo tro, at det var dem der havde mindst brug for det.

Får Barca dommerhjælp?

Det er det samme hjemme i den spanske liga, hvor der også synes at være en tendens til at især Barcelona og Real Madrid får en smule hjælp af dommerne, og det er jo tankevækkende at dem der ellers burde have mindst brug for hjælpen også er dem der får den.